term.subject="pædagogisk praksis"

Hertil findes supplerende materiale på internettet

Indhold: Rachel Jekhelln, Ela Sjølie og Jessica Aspfors: Behov for en ny praksisteori? Ela Sjølie, Jessica Aspfors og Rachel Jakhelln: Praksisteori og teorien om praksisarkitekturer. Ingrid Elden og Jessica Aspfors: Samhandlingspraksiser i flerkulturelle klasserom. Anne Marit Valle og May Line Rotvik Tverbakk: Dysleksivennlige skoler og tidlig innsats. Kathrin Olsen og Natallia Bahdanovich Hanssen: Spesialpedagogiske undervisningspraksiser i barnehagelærerutdanningen. Karin Hognestad og Marit Bøe: Utvikling av barnehagelederes kunnskapsledelse. Kristin Norum Skoglund: Helhetlig perspektiv på lederes samhandlingspraksis. Ola Buan Øien og Jessica Aspfors: Sanntidslooping som ensembleledende læringspraksis. Gørill Warvik Vedeler og Astrid Strandbu: Teoretisere skole-hjem-samarbeid. Nina Storborg og Clas Dale: Oppstartspraksis i yrkesfagopplæringen. Yngve Antonsen, Rachel Jakhelln og Kristin E.W. Bjørndal: Skolers læringspraksiser og nyutdannede lærere. Jessica Aspfors, Rachel Jakhelln og Ela Sjølie: En ny praksisteori i norsk kontekst. Rachel Jakhelln, Ela Sjølie og Jessica Aspfors: Bonusmateriale: om utvikling av en teori

Indhold: Evidensbaseret policy og praksis ; Evidensbaseret pædagogisk praksis ; Evidensbaserede behandlingsprogrammer og praksis ; Implementering - fra forskning til praksis ; Interventionsforskning - kendetegn og afrapportering

Indholdsfortegnelse: Faglighed i det social- og specialpædagogiske arbejde (Hvad er faglighed? ; Fintfølenhed - at "ture" sig ind på den anden ; Tvivl - om at kunne agere uden at vide sig sikker ; Om behovet for faglig refleksion ; De mange fagperspektivers profession ; Social- og specialpædagogisk som relationsarbejde ; At kunne tage den andens perspektiv) ; Viden og vidensformer (Hvad er relevant viden for pædagoger? ; Hvilken viden fremhæver pædagogerne selv? "Jeg skal være fuldstændig skarp" - om teoretisk viden ; How to do - om forholdet mellem teori og praksis ; Teoretisk viden som barriere for "mennesket bag" ; Teoretisk viden kræver balanceret brug ; At turde ikke at vide ; Praksisviden som pædagogens kendskab til brugeren ; Praksisviden som pædagogens personlige erfaringer ; Forholdet mellem teoretisk viden og personlige egenskaber) ; Faglig motivation og meningsfuldhed (Et kald eller en profession? ; Når brugerne udvikler sig positivt ; Når brugerne kan mere end forventet ; At kunne bidrage med alternative fortællinger) ; Samarbejde med andre faggrupper (Tværprofessionelt samarbejde er uomgængeligt ; Forskelle i faglige forståelser af opgaven ; Når faggrupper supplerer hinanden ; Om respekt for og anerkendelse i det tværfaglige samarbejde ; Når pædagogisk faglighed tilfører andre faggrupper noget ; Uenigheder og konflikter i samarbejdet) ; Social- og specialpædagogiske metoder (Hvad forstår pædagogerne ved metoder? ; Hvor kommer metoderne fra? ; Neuropædagogik - en hyppigt anvendt tilgang ; Lokal tilpasning af metoder ; Tilpasning af standardmetoder til meningsfuld pædagogisk praksis ; Samtalemetoders betydning for relationsarbejdet ; Metoder som dokumentationsværktøjer) ; Pædagogernes syn på brugerne (Pædagogers forestillinger om børn og voksne i udsatte positioner ; Tre gennemgående kategorier af forestillinger om brugerne ; Brugeren som et helt og unikt menneske ; Brugerne som et skrøbeligt eller sårbart menneske ; Brugerne som et kategoriseret og diagnosticeret menneske) ; Nærhed og distance (Hvor personlig kan man være? ; Er nærhed og distance hinandens modsætninger? ; Følelsers betydning i pædagogisk arbejde ; Det professionelle, personlige og private ; Om at bruge sig selv i det pædagogiske arbejde ; Fysisk afstand som et vilkår for socialpædagogisk arbejde) ; Omsorg, magt og selvbestemmelse (Mellem magt og omsorg ; Selvbestemmelsesret vs. at ville noget med nogen ; At motivere vs. at acceptere borgerens ret til "bare at være" ; Skal man blande sig i borgerens madvaner? ; Pårørendes interesser og ydre vilkår ; Selvkritisk reflektion og gode relationer som pædagogiske værktøjer) ; Afslutning og videre perspektiver (De samfundsmæssige betingelsers betydning ; Tvivl og fintfølenhed som pædagogiske pejlemærker) ; Cases (1. At slippe sin hage til personlig anerkendelse og se den anden som et menneske ; 2. At dømme et menneske "udenfor pædagogisk rækkevidde" ; 3. I et tog på vej til Odense? Om at gå med på psykosen ; 4. Med hjem til jul)

Indhold: Det curriculære rommet begrepsliggjort. Makt/viten innenfor det curriculære rommet. Diskurser i det curriculære rommet. Diskurslogikker som formende på objekter i det curriculære rommet - identitet, dramaturgi og relasjoner. Diskursanalyse som redskap for å forstå det som foregår i curriculære rum. Læreridentitet og innholdsformende mekanismer. Undervisningens dramaturgi - danningsvilkår og konstruksjon av det etterspurte elevsubjektet. Relasjoner mellom forskning og lærerpraksis. Endring og det curriculære rommet. Diskurs-didaktisk kompetanse (ddk) i et romligt diskursperspektiv