term.subject="legeteorier"

Uddrag af danske og udenlandske tekster om leg og spil, der viser, at legen er en aktivitet, der både skal værnes om og gøres plads til hele livet

Om legen og det legende i livet, og om hvordan vi kan forstå og tale om leg. Med udgangspunkt i 17 børns leg og legepraktikker undersøges det hvordan den gode legestemning skabes

Gode rammer for arbejdet med leg er vigtige, hvad enten du er pædagog, lærer, formidler på et museum eller slet og ret et kreativt menneske. Men hvad er legens præmisser egentlig, og hvordan kan de udfolde sig i hverdagen?

Gennemgang af en række af de vigtigste resultater fra legeforskningen om kampleges betydning og funktion for udvikling, samt præsentation af nye fund fra et kontrolleret eksperimentelt studie af børn i aldersgruppen 8-9 år, hvor børn leger kamplege med hinanden på tværs af forskellige realtioner

Analyse af barnets leg i forhold til Freuds begreb om dødsdrift fra "Hinsides lystprincippet". Freuds forklaring på gentagelsens rolle i barnets leg har præget legeteorien hos Jean Piaget, Erik H. Erikson og Dion Sommer. Freuds tese er, at barnet kan bearbejde sine smertefulde traumer ved at gentage dem i legen. I den pædagogiske verden har man dog overset, at Freud også fremfører en anden forklaring på menneskets gentagelser, der ligeledes har betydning for legen, nemlig at gentagelsen går fra at være en slags coping-strategi til at blive en ustyrlig kraft, der sætter sig ud over enhver kontrol. Gentagelsestvangen er før fortrængningen, før hukommelsen, ja, gentagelsestvangen har status af at være det oprindelige. Gentagelsen kan hverken styres, bremses eller fremprovokeres, da gentagelsen udgør menneskets ubevidste processer

Bogen belyser tre klassiske perspektiver på leg: leg som almendannelse, leg som udvikling og leg som kompetenceudvikling. Desuden præsenteres et nyt perspektiv: Leg som stemning, hvor legen ikke alene er en motor for læring, innovation, kreativitet eller sundhed, men har en værdi i sig selv