term.subject="børneliv"

Om tidligere børnehjemsbørns indsatser for at erindre, dokumentere og forstå deres fortid som anbragte børn. Bogen giver et indblik i svigt og overgreb på børnehjem. Den undersøger samspillet mellem den enkeltes erindring og vores fælles historie, og den udforsker erindringsarbejdets transformerende processer både i en eksistentiel og politisk forstand

Beretninger fra voksne, der har været anbragt på børnehjem i tiden omkring 1960'erne. Henvender sig til læsere med interesse for dansk børneforsorg og for anbringelsens konsekvenser for voksenlivet. Desuden til læsere af lette skildringer af hverdagsliv og menneskeskæbner før i tiden

Hvad er et godt børneliv? Og virker de hjælpeforanstaltning­er, som kommunerne sætter i værk over for familier og børn i mulig mistrivsel? De spørgsmål er til debat i bogen

Engang var debatten om, hvordan man sikrer børn et godt børneliv helt central, når politikere tilrettelagde dansk familiepolitik. Men den diskussion er i dag fraværende. I stedet er forældrenes frie valg kommet i fokus. - Et barneliv er ikke, hvad det var tidligere: Engang udfoldede barnelivet sig på gaden. I dag er barndommens gade flyttet ind i institutionerne, som har taget kontrol med børnenes liv og visket impulsiviteten væk. Til gengæld har børn fået rettigheder

Henriette flygtede fra en voldelig familie ud på Christiania. Og elskede det. Her kunne hun være sammen med de andre, der også var ensomme

Vi skal som forældre etablere en sikker havn, et sted hvor børnene kan trykke på pauseknappen og tanke empati og ro og kærlighed. Vi skal lære at være sammen med vores børn, men lade dem være

Danske børn spiser med kniv, har hævekort og synger 'Nu er den stakkels krage død'. Vi har en lang tradition for at se børn som små voksne, der kan klare det meste. I andre vestlige lande beskytter man i højere grad børnene. Derfor reagerede mange udlændinge med forargelse, da giraffen Marius blev parteret foran børn. Og derfor forstod mange danskere ikke kritikken

Gode vuggestuer og børnehaver udgør den bedste begyndelse i livet, lyder det fra SFI. Især udsatte børn har gavn af at gå i daginstitution. Var den professionelle børnepasning ikke nødvendig af hensyn til arbejdsmarkedet, måtte den opfindes for børnenes skyld, fastslår professor

Min barndom var ikke voksenovervåget, og jeg var ikke udsat for Pisa-evaluering eller kontrol - og slet ikke for pres eller tvang. De voksne havde deres verden, vi børn havde vores. Ingen anede, hvad vi lavede, når vi 'var ude at lege'. I dag ville man nok kalde vores forældre uansvarlige, men mon ikke de havde fat i den lange ende?, spørger cand. pæd. og tidligere rektor ved Gladsaxeseminariet